Oplev friheden med HeartCup
HeartCup menstruationskop er en god nyhed både til den erfarne kopbruger, og til dig, som endnu ikke har prøvet en menstruationskop. Koppen er fremstillet i 100% medicinsk silikone i en mellemfast kvalitet som er meget komfortabel.
Silikonen føles blød og behagelig, men alligevel spændstig nok til nemt at kunne folde sig ud. Stilken på HeartCup er formet som en kugle, hvilket giver et godt greb når du skal have koppen ud. Stilken er relativt kort, så den ikke generer ved skedeindgangen. Heartcup fås i tre størrelser: Mini (S), Regular (M) og Heavy (L). Alle 3 størrelser har en stor kapacitet på grund af koppens runde form.
HeartCup passer perfekt til menstruerende med en normal til lavt placeret livmoderhals. Den store størrelse egner sig særlig godt til kvinder med en kraftig menstruationsblødning, mens den lille størrelse passer godt til kvinder med sparsom blødning og/eller en stærk bækkenbundsmuskulatur.
Kort vejledning til valg af størrelse:
- Mini (S): Ideel til teenagere, let blødning, stærk bækkenbund og/eller lav livmoderhals.
- Regular (M): Perfekt til dig, der ikke har født vaginalt og/eller har medium blødning
- Heavy (L): Bedst til dem, der har født vaginalt og/eller har kraftig blødning.
Det får du i pakken
- En Heartcup menstruationskop i den størrelse du har bestilt
- En brugsvejledning
- En satinpose til opbevaring af koppen mellem perioderne
Før du tager din kop i brug
Inden du tager din HeartCup i brug første gang skal den koges. Brug en lille gryde med rigeligt vand, og kog i 5 minutter. Tip: Hvis der opstår kalkpletter med tiden, kan du komme et skvæt eddike i vandet når du koger din kop, eddike skader ikke silikone.
Kog koppen efter hver menstruationsperiode og opbevar den i satinposen.