Om Luneale menstruationskop uden stilk
- Designet og fremstillet i Frankrig 2015
- 100% medicinsk silikone
- Luneale menstruationskop uden stilk, har et unikt gribefelt (MoonPad) i bunden
- Flad kant på ydersiden af koppens åbning sikrer at koppen slutter helt tæt, så lækage undgåes
Luneale menstruationskop uden stilk er en spændende nyhed, fremstillet i 100% medicinsk klar silikone. Koppen er udviklet i Frankrig i samarbejde med jordmødre, som kender kvinders anatomi bedre end de fleste. De fleste kvinders skede har en dybde på 6 – 7,5 cm. Derfor klipper mange kvinder stilken af traditionelle menstruationskopper, fordi de er for lange. Luneale kopperne har en længde på 5 – 5,2 cm. Samtidig er der ingen generende stilk, så koppen passer perfekt til de fleste kvinder.
Silikonen som Luneale kopperne er lavet af, er ret blød og virkelig komfortabel, men alligevel spændstig nok til nemt at kunne folde sig ud. Luneale koppens øverste kant har en flad profil udadtil, som danner den tætteste forsegling mod skedens vægge, så lækage helt kan undgås.
Det helt unikke ved Luneale kopperne er, at de ikke har en traditionel stilk. I stedet har Luneale et ‘gribefelt’ (en såkaldt MoonPad) i bunden af koppen. Gribefeltet giver et særdeles godt greb om koppen ved indsættelse og udtagning. Du slipper også for irritation ved skedeindgangen, som en traditionel stilk ofte kan medføre. Luneale fås i tre størrelser: S, M og L. Alle 3 størrelser har en stor kapacitet på grund af koppens runde klokkeform og ventilationshullerne, der sidder tæt på kanten.
Luneale passer perfekt til kvinder som har en normal til lavt placeret livmoderhals og gerne kvinder som har født. Koppen egner sig også særlig godt til kvinder med en kraftig menstruationsblødning og/eller sensitiv blære/underliv, men den passer mindre godt til kvinder med en meget stram bækkenbundsmuskulatur.
Det får du i pakken
- En Luneale menstruationskop i den størrelse du har bestilt
- En brugsvejledning på engelsk og andre sprog
- En bomuldspose til opbevaring af koppen mellem perioderne
Før brug
Inden du tager din Luneale i brug første gang, skal den koges 5 minutter i en lille gryde med rigeligt vand. Efter hver endt menstruation anbefaler vi også at skolde koppen med kogende vand. Du kan bruge en lille gryde eller blot lægge din Luneale i en kop (fx en Yuuki rengøringskop) hælde kogende vand over og lade den stå 5 min.
Under brug
Når din periode nærmer sig, kan du lægge den diskrete opbevaringspose med din Luneale kop i tasken. Koppen er så blød og behagelig, at du også blot kan indsætte den dagen inden din blødning starter, da Luneale ikke generer eller udtørrer slimhinderne.
Du kan bruge din Luneale kop op til 12 timer ad gangen, både dag og nat. Efter 12 timers brug skal koppen tømmes, skylles under vandhanen og indsættes igen, som beskrevet i brugsanvisningen. Det er ikke nødvendigt at vaske koppen med sæbe efter tømning, skyl blot med vand fra hanen og genindsæt.
Indsæt din Luneale
Luneale er en ret blød kop, og vi anbefaler derfor at du folder med enten Labia-fold eller 7-fold, for at koppen lettere folder sig ud. Hold folden med den ene hånd og indfør den så dybt du kan nå, før du slipper folden. Hvis koppen ikke folder sig ud af sig selv, kan du med en finger skubbe folden op, så kanten folder sig ud. Vær ikke bekymret over at bunden af koppen føles ‘krøllet’ eller sammenfoldet, når kanten har åbnet sig, vil koppen virke som den skal. I løbet af nogle timers brug, vil din Luneale muligvis flytte sig lidt højere op afhængig af din anatomi, dette er helt normalt.
Udtag din Luneale
Luneale menstruationskop uden stilk er ikke sværere at udtage end enhver anden kop. Når du skal tømme din Luneale, er det lettest at sidde overskrævs på et toilet, men du kan også sidde på hug i brusekabinen, hvis det føles bedre for dig.
Start altid med at vaske hænder. Stik forsigtigt tommel og pegefinger op i skeden og grib fat om bunden af koppen – MoonPad’en giver dig det optimale greb om din menstruationskop. Træk forsigtigt skråt nedad i koppen, skiftevis fra side til side – dette vil frigive forseglingen mellem koppen og skedens vægge. Træk koppen forsigtigt ud og tøm indholdet i toilettet / brusekabinen. Skyl koppen under vandhanen og indsæt den påny.
Hvis din Luneale har bevæget sig så højt op, at du har svært ved at nå den, kan det være en hjælp at sidde på hug og presse nedad, til du kan nå gribefeltet med tommel- og pegefingeren.
Efter brug
Når din menstruation er ovre, anbefaler vi at du vasker din Luneale med en mild uparfumeret sæbe, og skyller den med vand. Sørg også for, at hullerne langs kanten bliver spulet rene under vandhanen. Tilsidst desinficerer du koppen med kogende vand, enten ved at koge den et par minutter i en lille gryde med vand, eller ved at lægge den i en rengøringskop eller stor kop og overhælde med kogende vand (eller stille den i mikroovnen ved fuld effekt). Lad den stå et par minutter, hæld vandet fra og lad den tørre lidt, hvorefter du kan lægge din Luneale i opbevaringsposen, så den er klar til næste periode.
Dina –
Norsk følger: Jeg prøvde en mer standard divacup-aktig menskopp, da jeg hadde brukt tamponger i mange år, men den var ubehagelig og jeg ble plaget av stilken. Så ble jeg anbefalt Luneale! Jeg har kun brukt den i en syklus foreløpig, men jeg er meget fornøyd! Jeg må fremdeles trene litt på å bruke den, og trenger i blant å gå tilbake og justere den, men alt i alt kjenner jeg den nesten ikke. Det er også god plass i den, og jeg har ikke opplevd en eneste lekkasje. I tillegg, var jeg spent på om gripefeltet ville vise seg problematisk, men det er helt tvert imot. Det er så enkelt å ta ut koppen!