Det får du i pakken
- En Me Luna CLASSIC menstruationskop i den farve, størrelse og greb du har valgt
- En opbevaringspose i midnatsblå eller lilla mikrofiber (den lilla erstatter den blå med tiden)
- En brugsvejledning på dansk
Inden brug
Inden du bruger din Me Luna første gang, anbefales det at desinficere den, ved at koge den i en lille gryde med rigeligt vand i ca 5 minutter (koppen må ikke røre bunden, put den evt. ind i et rundt piskeris).
Første gang du bruger din Me Luna CLASSIC
Når du skal bruge din menstruationskop første gang, kan det være en hjælp at smøre lidt vandbaseret glidemiddel ved skedeindgangen. Giv dig god tid og slap helt af i underlivet. Vi anbefaler, at bruge en af de to nedenstående foldemetoder (se videoerne herunder) som både giver en smallere spids til indføring, og ofte har lettere ved at folde sig ud end C-folden.https://www.youtube.com/watch?v=2VhIFcOgy90
Rengøring
Efter endt menstruation, vasker du først koppen med en neutral håndsæbe. Bagefter lægger du din Me Luna i en stor kop eller rengøringskop og hælder kogende vand over (eller koldt vand og stiller rengøringskoppen i mikroovnen ved fuld effekt i 2 min.) Læs mere om m-kop rengøring (åbner i et nyt vindue)
Opbevar din Me Luna mellem perioderne i den medfølgende pose eller i rengøringsbeholderen, og lad den aldrig ligge i direkte solskin, da det kan ødelægge materialet.
Om materialet
Me Luna CLASSIC er designet og fremstillet i Tyskland af medicinsk TPE (thermoplastisk elastomer) godkendt til fremstilling af medicinske produkter og udstyr. TPE anvendes til bl.a. katedre og på hospitaler og pædiatriske klinikker, og materialet har bl.a. bestået en test for slimhinde-irritation.
Den samme TPE bruges også til at lave sutter til sutteflasker. På grund af de høje krav til babyprodukter i Tyskland, kan du være sikker på, at Me Luna er fremstillet af materialer af højeste kvalitet og sikkerhed. Enkelte kvinder lider af allergi overfor silikone, og de kan opleve rødme, irritation og/eller udslæt ved brug af en silikone menstruationskop. Lider du af silikoneallergi kan en Me Luna CLASSIC menstruationskop være en løsning.
TPE er lige så sikkert som silikone, og indeholder ingen blegemidler, PVC, latex, alkylphenoler, deodoriserende eller absorberende stoffer. TPE ligner og føles som mat silikone til forveksling, men materialet har nogle klare fordele når det bruges til fremstilling af m-kopper, i forhold til silikone.
For det første er materialet nemmere at bearbejde, hvilket resulterer i de mange varianter, Me Luna findes i. For det andet føles overfladen tør, hvor silikone kan blive glat og svær at holde på. TPE materialet bliver lidt blødere når det opvarmes af kropsvarmen.
Me Luna har stort set alle godkendelser fra sundhedsmyndigheder rundt om i verden, bla. FDA mærket fra USA’s sundhedsmyndigheder.
Amalie –
Endelig en kop jeg kan få til at virke; det gik op for mig efter flere års mislykkedes forsøg på at bruge kop de kopper jeg har haft simpelthen har været for bløde. Denne her er noget mere fast, og det fungerer endelig for mig!
Christina –
Købte min første MeLuna Classic for fem år siden og har aldrig fortrudt. Super god begynder kop, nem at bruge. Kuglestilken er helt perfekt!
edinestar –
Jeg købte min første MeLuna i Maj 2015 og jeg har være vild med den siden. Jeg fik kendskab til Mkopper allerede i 2012, men turde ikke springe ud i det. Det tog lidt tid, men nu kunne jeg ikke drømme om at bruge andet. Og med lidt vandbaseret gel så er den bare tiptop.
Alt taget i betragtning, så er jeg vildt glad, men jeg er lidt skuffet over holdbarheden, fordi jeg efter kun 5 år må købe en ny, for den “gamle” er blevet misfarvet og der er kommet små revner omkring stilken hvor den lille stump der er tilbage. ( har klippet den af).
En helt anden ting der mangler i forbindelse med disse Sillikone/TPE kopper, er en udsmidningsvejledning – skal den virkelig i almindelig husholdningsaffald?
Nanna –
Elsker min Meluna kop. Brugte førhen OrganiCup men str Small var for stor til mig og for svær at åbne. Skiftede så til Meluna classic small og den var helt perfekt og åbner uden problemer. Den sorte farve er god da den ikke bliver misfarvet og grim med tiden ligesom dem i klar silikone. Er 25 år og har let blødning så den skal heller ikke tømmes særligt ofte. Helt perfekt 🙂
sim_mone_jp –
de anbefalede denne til mig og målte størrelse med min gamle og det også meget fint, synes det rart man kan vælge knop typen. Men gud hvor er den hård, jeg bliver så øm I skeen og kan faktisk ikke holde den ud! så er man bare lidt stram, så køb en soft i stedet for classic!