Det får du i pakken
- En MeLuna SOFT i farven rosa i den størrelse og stilk du har valgt
- En opbevaringspose i midnatsblå mikrofiber
- En brugsvejledning på dansk
Inden brug
Inden du bruger din MeLuna SOFT første gang, anbefales det at desinficere den, ved at koge den i en lille gryde med rigeligt vand i ca 5 minutter (koppen må ikke røre bunden, put den evt. ind i et rundt piskeris).
Første gang du bruger MeLuna SOFT
Når du skal bruge din MeLuna første gang, kan det være en hjælp at smøre lidt vandbaseret glidemiddel ved skedeindgangen, særligt, hvis du ikke bløder så kraftigt. Giv dig god tid og slap helt af i underlivet. Vi anbefaler, at bruge en af de to nedenstående foldemetoder (se videoerne herunder) som både giver en smallere spids til indføring, og ofte har lettere ved at folde sig ud end C-folden.
Rengøring
Efter endt menstruation, vasker du først koppen med en neutral håndsæbe. Bagefter lægger du din MeLuna i en stor kop eller rengøringskop og hælder kogende vand over (eller koldt vand og stiller rengøringskoppen i mikroovnen ved fuld effekt i 2 min.) Læs mere om m-kop rengøring (åbner i et nyt vindue)
Opbevar din MeLuna mellem perioderne i den medfølgende pose eller i rengøringsbeholderen, og lad den aldrig ligge i direkte solskin, da det kan ødelægge materialet.
Om materialet
MeLuna er designet og fremstillet i Tyskland af en udvalgt type TPE (thermoplastisk elastomer) godkendt til fremstilling af medicinske produkter og udstyr. TPE anvendes til bl.a. katedre og på hospitaler og pædiatriske klinikker, og materialet har bl.a. bestået en test for slimhinde-irritation.
Den samme TPE bruges også til at lave sutter til sutteflasker. På grund af de høje krav til babyprodukter i Tyskland, kan du være sikker på, at MeLuna er fremstillet af materialer af højeste kvalitet og sikkerhed.
TPE er lige så sikkert som silikone, og indeholder ingen blegemidler, PVC, latex, alkylphenoler, deodoriserende eller absorberende stoffer. TPE ligner og føles som mat silikone til forveksling, men materialet har nogle klare fordele når det bruges til fremstilling af m-kopper, i forhold til silikone.
For det første er materialet nemmere at bearbejde, hvilket resulterer i de mange varianter, MeLuna findes i. For det andet føles overfladen tør, hvor silikone kan blive glat og svær at holde på.
MeLuna har stort set alle godkendelser fra sundhedsmyndigheder rundt om i verden, bla. FDA mærket fra USA’s sundhedsmyndigheder.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.